Julens forventninger fylder i mange familier, længe før juleaften nærmer sig. Nogle glæder sig til et fuldt hus, andre ønsker færre besøg, og børn kan have helt andre forestillinger end de voksne. Det svære er ofte ikke ønskerne i sig selv, men at de bliver behandlet som aftaler, før nogen har sagt ja. En tidlig samtale om besøg, opgaver og grænser kan gøre december mere overskuelig. Den behøver hverken være højtidelig eller lang.
Gør julens forventninger konkrete nok til at tale om
Begynd med at skelne mellem det, du håber på, og det, du faktisk har aftalt. Skriv dine ønsker ned, før du taler med resten af familien. Hold listen kort, så den ikke bliver et katalog over alt, december helst skal indeholde. Tre ønsker er et brugbart udgangspunkt. Notér også, hvad du gerne vil undvære, og hvad du endnu ikke har taget stilling til.
Ordene betyder noget. Udtryk som en rigtig jul eller en hyggelig december siger meget lidt om, hvad der konkret skal ske. Prøv i stedet at sætte ord på aktiviteter, tidspunkter og selskab. Spørg, hvilken del af dagen der betyder mest, hvem man gerne vil være sammen med, og hvor længe et besøg skal vare. Så bliver forskellene synlige, før de fører til irritation.
I en familie kan ønsket om at bage sammen betyde en hel søndag for den ene voksne og en halv time med færdig dej for den anden. Begge forestiller sig noget rart, men de har ikke aftalt det samme. Når forskellen er sagt højt, kan familien finde en løsning frem for at diskutere, hvem der går mest op i julen.
Fordel decemberdagene, før I giver faste tilsagn
Når ønskerne er tydelige, skal de holdes op mod den tid, I faktisk har. Find kalenderen frem, og begynd med arbejdstider, skolearrangementer, transport og andre faste forpligtelser. Sæt derefter familiebesøg ind. På den måde kan I se, om der er plads til det ønskede, uden at hver ledig eftermiddag automatisk bliver betragtet som en mulighed for endnu en aftale.
Regn hele tidsforbruget med. Et besøg omfatter ofte mere end timerne omkring bordet. Der kan være indkøb, madlavning, pakning, kørsel og oprydning. Skriv gerne et forventet sluttidspunkt på aftalen, og fortæl værten på forhånd, hvornår I tager hjem. Så ved begge parter, hvad de kan regne med. Aftal også, hvem der giver besked, hvis tidspunktet skal ændres.
Lad nogle dage stå tomme uden at love dem væk. En ledig dag er ikke en gæld til familien. Hvis flere husstande skal koordinere, kan én person samle forslagene, men hvert hjem skal selv godkende sine aftaler. Vent med at sige ja på andres vegne. Et foreløbigt forslag er netop kun et forslag, indtil alle berørte har svaret. Det gælder også, selv om datoen plejer at være den samme hvert år.
Giv børn indflydelse på julens forventninger
Børn kan godt blive hørt, uden at de skal beslutte, hvordan hele familien holder jul. Fortæl først, hvad de voksne allerede har fastlagt, og hvor der stadig er valgmuligheder. Spørg derefter til enkelte ønsker frem for at bede om en samlet plan for december. Hvad glæder barnet sig mest til? Er der noget fra sidste år, det gerne vil gøre igen? Giv plads til svaret, før du kommer med dine egne forslag.
Vær præcis om forskellen på et ønske og et løfte. Hvis noget afhænger af tid eller økonomi, skal det siges med det samme. Adventsgaver fra https://dingadget.dk/kategori/gave-ide/adventsgaver/
tæller også med i decemberbudgettet. Undgå at bruge måske som en måde at afslutte samtalen på, hvis svaret reelt er nej. Fortæl hellere, hvad der kan lade sig gøre, og lad barnet vælge mellem muligheder, du faktisk kan holde fast i.
Fordel indflydelsen mellem søskende, men kræv ikke, at de ønsker det samme. Erstat et løst »se udvalget her« på barnets ønskeliste med konkrete gaveønsker, så udgifterne er lettere at vurdere. Nogle aktiviteter kan vælges på skift, mens andre kan foregå hver for sig. De voksne har fortsat ansvaret for at vurdere tid, transport og udgifter. Barnet skal ikke stå med beslutningen om, hvem der bliver skuffet, eller hvilket familiemedlem der må undvære et besøg. Den del må de voksne tale om indbyrdes.
Fordel opgaver med et tydeligt ansvar
En aftale om, at alle hjælper til, efterlader mange ubesvarede spørgsmål. Hvem opdager, hvad der mangler? Hvem køber det ind? Og hvem sørger for, at opgaven bliver afsluttet? Fordel derfor hele opgaver frem for små, løsrevne handlinger. Den, der påtager sig en opgave, skal som udgangspunkt også holde styr på forberedelserne og sige til, hvis der mangler oplysninger eller hjælp.
Fordel arbejdet efter tid og muligheder frem for vane. At en person plejer at stå for noget, er ikke i sig selv en aftale om at gøre det igen. Gennemgå opgaverne sammen, og sæt navn og frist på dem. Tag både det synlige arbejde og koordineringen med. Beskeder til gæster, indkøbslister og aftaler om transport tager også tid, selv om arbejdet ikke kan ses på julebordet.
Aftal samtidig, hvor meget der skal gøres ud af opgaverne. Hvis én forventer hjemmelavet mad, mens en anden har planlagt at købe dele af måltidet færdigt, bør forskellen afklares før indkøbet. Den, der ønsker en mere omfattende løsning, kan tilbyde at tage det ekstra arbejde. Ellers må ønsket justeres. Arbejdsfordelingen bliver skæv, hvis én persons præferencer uden videre bliver til en andens pligter.
Sig ændringer højt uden at genåbne alt
Selv tydelige aftaler kan kræve en justering. Arbejdstider kan ændre sig, og en plan kan vise sig at være mere omfattende end ventet. Tag ændringen op, så snart du ved, at der er brug for den. Fortæl konkret, hvilken aftale det gælder, hvad du kan tilbyde i stedet, og hvad der fortsat står fast. Så behøver en enkelt rettelse ikke sætte hele familiens decemberplan til forhandling igen.
Hold begrundelsen kort og sandfærdig. Du behøver ikke fremlægge et fuldt regnskab over dine kræfter eller alle kalenderens andre aftaler. En tydelig besked er mere anvendelig end mange forsigtige hentydninger. Anerkend gerne, at ændringen kan skuffe, men lad være med straks at love en erstatningsaftale, som du heller ikke har plads til. Andre kan godt være skuffede, uden at du derfor skal trække beslutningen tilbage.
Hvis samtalen kører i ring, så vend tilbage til det konkrete spørgsmål. Skal besøget forkortes, flyttes eller aflyses? Lad gamle uenigheder og vurderinger af hinandens indsats ligge, mens I træffer netop den beslutning. Send bagefter den ændrede aftale til dem, den berører, med dato, tidspunkt og eventuelle nye opgaver. Bed om en bekræftelse, så ingen fortsætter med at planlægge efter den tidligere aftale.