En friluftsvejleder kan hjælpe en skoleklasse med at finde vej i skoven, undervise voksne i lejrliv eller tilrettelægge ture med bestemte aktiviteter. Valget af uddannelse og arbejdsretning handler derfor ikke kun om, hvor meget du holder af at være ude. Du skal også overveje, hvem du vil arbejde med, hvad du vil lære fra dig, og hvor meget friluftslivet skal fylde i dit arbejdsliv. Der er forskel på at bruge naturen som pædagogisk ramme og at undervise i en aktivitet, hvor teknik og sikkerhedsprocedurer fylder det meste.
Friluftsvejleder med bred profil eller et tydeligt speciale
Den brede profil passer til opgaver, hvor du skal sammensætte forskellige aktiviteter efter gruppens behov. En formiddag kan byde på kortlæsning, mad over bål og en enkel samarbejdsopgave. Her ligger værdien ikke nødvendigvis i svære teknikker, men i at vælge et passende niveau og skabe sammenhæng i undervisningen. Du skal kunne justere planen, når deltagerne bliver kolde, mister koncentrationen eller har brug for mere tid til en opgave.
Et speciale giver en anden faglig retning. Vil du især undervise i eksempelvis kajak eller klatring, skal du undersøge de konkrete krav til færdigheder, instruktion og sikkerhed. En bred uddannelse i friluftsvejledning dokumenterer ikke i sig selv, at du kan varetage enhver aktivitet.
Vælg derfor ud fra de opgaver, du ønsker at løse. På en skole eller i en fritidsordning kan alsidighed være relevant, mens en udbyder af bestemte aktivitetsforløb kan efterspørge mere afgrænsede kompetencer. Bed uddannelsesstedet forklare, hvilke opgaver undervisningen forbereder dig på, og hvor du får brug for supplerende kurser eller praktisk erfaring.
Uddannelse til friluftsvejleder eller et kortere kursus
Et længere uddannelsesforløb og et kort aktivitetskursus opfylder ikke nødvendigvis samme behov. Et samlet forløb kan give plads til undervisningsplanlægning, gruppedynamik, turledelse og praktiske færdigheder. Et kortere kursus kan være mere relevant, hvis du allerede underviser og mangler en bestemt kompetence. Det kan eksempelvis være at planlægge orienteringsaktiviteter eller lave mad på bål med en gruppe.
Sammenlign indholdet frem for kun at tælle undervisningsdage. Se efter, hvor meget tid der bruges på dine egne færdigheder, og hvor meget du får øvet dig i at undervise andre. At tænde et bål i tørvejr er noget andet end at forklare fremgangsmåden til tolv begyndere, mens det småregner. Undersøg også, om du får konkret feedback på din instruktion.
Adgangskrav, prøveformer og muligheder for merit skal du kontrollere hos det enkelte uddannelsessted. Spørg desuden, hvad kursusbeviset dokumenterer. Deltagelse, bestået praktisk prøve og vurderet undervisningskompetence er forskellige ting. Sigter du mod en bestemt stilling, kan du sammenholde uddannelsens fagbeskrivelse med kravene i relevante stillingsopslag, før du vælger forløb.
Børn og skoleklasser eller voksne på tur
Målgruppen har stor betydning for, hvilken arbejdsform du skal trives med. Med børn og skoleklasser skal instruktionerne ofte være korte og konkrete. Du skal kunne håndtere, at nogle løber foran, andre mangler vanter, og en tredje helst vil blive ved bålet. Aftal med lærerne eller pædagogerne, hvem der tager sig af gruppen, mens du demonstrerer en aktivitet eller hjælper en enkelt deltager.
På et voksenhold kan deltagerne have tydeligere individuelle ønsker. Nogle vil lære bestemte teknikker, mens andre især ønsker en fælles tur. Det stiller krav til forventningsafstemningen. En deltager, der forventer intensiv undervisning i navigation, kan blive skuffet over en tur med få stop og meget fælles madlavning.
Overvej, hvilken slags formidling du helst vil arbejde med til daglig. Kan du lide at gentage en enkel instruktion på flere måder, eller foretrækker du længere faglige forklaringer og selvstændige øvelser? Prøv gerne at følge et forløb med den målgruppe, du overvejer at arbejde med. Det giver et mere konkret grundlag for dit valg end aktivitetsbeskrivelser alene.
Fast ansættelse eller egne ture og undervisningsforløb
En fast stilling og selvstændige opgaver giver forskellige arbejdsdage. I en ansættelse kan friluftsvejledning være én opgave blandt flere. Du kan også skulle deltage i møder, vedligeholde udstyr, dokumentere forløb eller løse almindelige pædagogiske opgaver. Læs derfor stillingsbeskrivelsen grundigt, og spørg, hvor stor en del af arbejdstiden der faktisk foregår udendørs med deltagere. Sammenlign også gennemsnitsløn for friluftsvejleder
med lønnen i den konkrete stilling, og tag højde for arbejdstid, pension og eventuelle tillæg.
Som selvstændig får du større indflydelse på dine tilbud, men skal også håndtere forespørgsler, aftaler, indkøb, fakturering og aflysninger. En tur på tre timer kræver måske både besigtigelse, pakning, transport og efterfølgende tørring af udstyr. Den tid skal med i regnestykket, når du vurderer, om en opgave hænger økonomisk sammen.
Sammenlign mulighederne ved at lave en konkret ugeplan frem for alene at se på betalingen pr. undervisningstime. Skriv alle opgaver ind, også dem uden deltagere. Undersøg derefter ansættelsesvilkår eller relevante krav til virksomhedsdrift, forsikring og aftaler. En kombination af deltidsansættelse og enkelte egne forløb kan også være en mulighed, hvis ansættelseskontrakten tillader det, og du har tid til begge dele.
Lokale dagsture eller længere forløb med overnatning
Dagsture tæt på deltagernes hverdag giver andre rammer end ture med overnatning. En lokal skov eller et nærliggende naturområde kan bruges flere gange, så deltagerne gradvist lærer stedet og arbejdsformerne at kende. Transporten fylder mindre i programmet, og du kan ofte arbejde med et afgrænset mål. Det kan eksempelvis være, at deltagerne selv planlægger en kort rute og følger den i små grupper.
På ture med overnatning bliver de praktiske forhold en større del af undervisningen. Lejrplads, drikkevand, toiletforhold, måltider og vådt tøj skal tænkes ind i planlægningen. Deltagernes overskud kan ændre sig efter en urolig nat. Derfor skal turplanen kunne justeres, uden at du går på kompromis med sikkerheden.
Valget bør følge dit undervisningsmål. Er målet en bestemt teknik, kan gentagne lokale forløb give mere øvetid end en lang tur med meget transport. Skal deltagerne lære at organisere lejrliv og fordele praktiske opgaver, giver overnatningen en relevant ramme. Undersøg altid adgangsregler og muligheder for ophold på de konkrete steder, du vil bruge.
Vurder mulighederne ud fra udstyr og praktiske krav
To forløb med samme antal undervisningstimer kan kræve meget forskellig forberedelse. En vandretur med kortøvelser kræver andet udstyr og andre procedurer end aktiviteter på vandet. Inden du vælger retning, bør du undersøge, hvem der stiller udstyret til rådighed, hvem der kontrollerer det, og hvordan vedligeholdelse og opbevaring håndteres. Det gælder både under uddannelsen og i et senere arbejde.
Se også på deltagernes forudsætninger. Et forløb kan kræve bestemt påklædning eller særlige færdigheder, som skal beskrives tydeligt før tilmelding. Kan deltagerne låne udstyr, skal størrelser og mængder passe til gruppen. En kasse med regntøj løser ikke opgaven, hvis halvdelen af deltagerne ikke kan passe det.
Bed om konkrete eksempler på planlægning, risikovurdering og aflysning, når du sammenligner uddannelser eller arbejdssteder. Hvad sker der ved kraftig vind? Hvordan tilkaldes hjælp, og hvem beslutter, om programmet skal ændres? Svarene fortæller noget om arbejdsformen og om, hvad du forventes at kunne håndtere, når forholdene ikke længere passer til den oprindelige plan.
Skal du være god til alle friluftsaktiviteter?
Nej, men du skal kende grænserne for dine egne kompetencer og vælge opgaver derefter. Kræver et forløb færdigheder, du ikke har, må du ændre aktiviteten eller inddrage en person med de relevante kvalifikationer. Det gælder også, når du selv er fortrolig med en aktivitet, men endnu ikke har erfaring med at undervise andre i den.
Hvordan sammenligner du to uddannelsesforløb?
Bed begge uddannelsessteder beskrive den praktiske undervisningstid, mulighederne for feedback, prøveformerne og udgifterne til obligatoriske ture og udstyr. Sammenhold derefter oplysningerne med en konkret opgave, du ønsker at kunne varetage, eksempelvis et undervisningsforløb for en skoleklasse eller en begyndertur med overnatning. Spørg, hvilke dele af opgaven du får mulighed for at øve under uddannelsen, og hvordan dine færdigheder bliver vurderet.